Første halvår i 2017

Det har været god start på året hos os. Chow Chow'erne har alle klaret sig godt på forskellige udstillinger og der er også kommet nye titler i hus.

MANDELA
Med en række Bedst i Racen placeringer i både Danmark, Sverige, Luxembourg og Holland har Mandela haft en god start på 2017. Flot fulgt op med Bedst i gruppen # 2 og 3 placeringer i Danmark, Sverige og Holland – også selvfølgelig helt exceptionelt Best In Show ved den internationale udstilling i Vejen – læs mere her. Det er også blevet til to nye titel; Luxembourg Champion og Benelux Winner.

MAGGIE
Efter en periode med udstillingspause i slutning af 2016 pga. vokseværk, er Maggie startet flot op her 2017. Hun er blevet Luxembourg Junior Champion og VDH Europa Junior Vinder 2017. Her i første halvår har hun også vundet certifikater i Danmark, Norge og Sverige samt to CACIB’er i Sverige. Så hun har allerede ”samlet ind” til kommende champion titler, når hun bliver gammel nok.

NELLY
Pga. hvalpekuldet i slutningen af 2016 har Nelly ikke haft den bedste udstillingspels, så det er ikke blevet til så mange udstillinger for hende. Det er dog blevet til et par fine placeringer når hun har været af sted, og hun har også hevet en ny titel i hus – Luxembourg Champion.

Chow Chow Hjelme Piuk Chow Possesses Black Passion og Stine Hjelme, Benelux Winner

Chow Chow Hjelme Piuk Chow Sweet Magic Of Phantasy og Stine Hjelme

Chow Chow Hjelme Bao-Fang's Hong-Se Yue-Liang og Stine Hjelme

You may also like...